Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Foto: Ole Frank Jessen

Gratis rundvisning: Om malernes Nymindegab den 16. Maj kl. 14-16

Oplev malernes Nymindegab og historien om et unikt kunstnerisk samfund.

I slutningen af 1870’erne kom maleren Laurits Tuxen til det lille fiskerleje Nymindegab og fattede hurtigt kærlighed til ”stedets ejendommelige poesi”, som han kaldte det. Siden fulgte en række andre kunstnere og malere i Tuxens fodspor, og i tiden omkring Første Verdenskrig (1914-18) var der en helt lille kunstnerkoloni ikke uden lighed med den i Skagen, omend i mindre format. Malerkolonien satte sine spor i lille Nymindegab, der er fyldt med historier om malere, komponister og forfattere, om krofolk og fiskere. På denne rundvisning ved museumsinspektør John V. Jensen vil du høre nærmere om malernes Nymindegab, om fiskerlejet og badehotellet, ligesom du vil komme til at se mange af de malerier, der indfangede stedets poesi. Rundvisningen er gratis, når entréen til museet er betalt, og tilmelding er ikke nødvendigt – med andre ord; mød op på dagen og bliv meget klogere på Nymindegabs særegne, kunstneriske poesi!

torsdag 2 maj 2024 - Ole Frank Jessen
Vist: 317 gange