Se op! Kampfly over Danmark
Ti F-16 fly markerer 40 år i luften den 17. januar med en rundflyvning i formation over Danmark. Kl. 15.23 passerer de Varde!
På fredag fejrer de danske F-16 jagerfly 40-års jubilæum. Fighter Wing Skrydstrup markerer dagen med en formationsflyvning over Danmark. Det sker både formiddag fra klokken 9.00-11.30 og eftermiddag fra klokken 13.30-15.50 efter en fastlagt rute. Flyene vil flyve i 2000 fods højde.
Fredag kl. 15.23 vil flyene komme fra Billund og passere Varde inden de flyver videre mod Esbjerg Lufthavn.
Flyene bliver kun sendt på vingerne, hvis der er vejr til, at man kan se flyene fra jorden. Da formationsflyvningen er ekstremt krævende, vil piloterne variere formationerne undervejs.
Karsten Madsen
Fakta
Danmark råder over 44 operative F-16.
De danske F-16 har fløjet ikke mindre end 335.080 timer pr. 12. januar 2020.
Flyene har været indsat i fredsskabede, i fredsbevarende missioner og i kampen mod ISIL og ydede sidst støtte til NATO i forbindelse med suverænitetshåndhævelse af baltisk luftrum i de sidste fire måneder af 2019.
Flyet er et såkaldt ”Alsidigt kampfly”, bevæbnet med 6-løbet 20 mm Gatling-kanon, bomber og missiler, produceret af Lockheed Martin, USA.
Læs mere her: Forsvarets hjemmeside