Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Fremtidsforsker Jesper Bo Jjensen om bosætning og udvikling af byen og lokalområdet Foto: PR

Inspiration: Øget bosætning i lokalbyerne

Udviklingsråd og byrådsmedlemmer fra Varde Kommune mødtes onsdag aften i Hellehallen om emnet bosætning

Fremtidforsker Jesper Bo Jensen fortalte ud fra den seneste viden om bosætning.

For det første, fortalte han, er udviklingen vendt, så mange børnefamilier flytter ud af byerne for at realisere drømmen om eget hus. Det er for dyrt i byen.

Når man spørger de, der flytter, hvad der var vigtigst for dem i valg af bolig, svarer de:

  • Natur, skov og strand. Især de ældre.
  • Indkøbsmuligheder. Især de yngre.
  • Infrastruktur.
  • Børneinstitutioner og skoler. især de 30-49 årige.
  • Offentlig transport

Hverdagen er vigtigst

Det er hverdagen, der betyder alt. Her tæller indkøb, adgang til transport, skoler, dag­institu­tioner, sportsklubber, fritidsaktiviteter og gode naboer. Store spektakulære events tæller ikke, dem kan man køre efter. Andre lokale events gavner heller ikke bosætningen.

Pudsigt nok, er der ikke sammenfald mellem det, som nye bosættere søger efter, og det de værdsætter mest, efter de har etableret sig.

Når de søger bolig går de efter: Tid til fordybelse, rum og plads, fred og ro, natur og ren luft, tryghed.

Og de ender med at blive aller mest glad for: Nærvær og naboer, lokalsamfundet der tager ansvar, foreninger og klubber med ildsjæle, tætte fællesskaber. Faktisk alt det, de ikke ville have, før de flyttede.

Hvor kan der bedst gøres en indsats?

Jesper Bo Jensen kom med en del konkrete forslag, til hvad byerne kunne gøre for at tiltrække nye indbyggere.

  • I Ansager pendler man fortrinsvis til Grindsted og Esbjerg efter arbejde. Vi kunne prøve at tiltrække de 30-49 årige, som flytter fra disse byer og vil etablere eget hjem.
  • Vi har mange invandrere fra fx. Ukraine. Vi kunne blive bedre til at fastholde og trække flere til med fokus på integration, boliger, skoler, undervisning i dansk og sagsbehandling i kommunen.
  • Vi skal tilbyde boliger til leje for at tilflyttere kan prøve at bo i området, inden de køber hus.
  • Skab et godt førstehåndsindtryk for besøgende i byen. Ryd op ved indkørslen. Stil fx børnecykler frem, når der er åbent hus i en bolig. Alle vil gerne bo blandt ligesindede.
  • Gode fortællinger fra familie, venner og bekendte er langt mere troværdige for potentielle tilflyttere end nok så fine annoncer. Så hold ikke igen med at fortælle om byens fortræffeligheder. 
  • Skab indkøbsmuligheder, hvis de ikke findes allerede. 800-1000 indbyggere er nok til en butik.
  • Skab selv livet i byen, det er vigtigt at byen er i udvikling gennem lokale ildsjæle.

Reklamer alene gør det ikke

Det er lange seje træk der skal gøre Varde til en attraktiv bosætningskommune. Det er ikke nok at reklamere, den efterspurgte vare skal også være der i form af velfungerende skoler, børnehave, foreninger, sport, infrastruktur etc.

Forespurgt om Varde Kommune også ville levere varen, hvis byerne trækker flere bosættere til, svarede borgmester Erik Buhl, at det ville de. Og det ville få meget høj prioritet.

Byfortællinger

Som et nyt tiltag for at markedsføre Varde Kommune overfor bosættere, arbejdes der med idéen om at udvikle ”byfortællinger”, som går ud på at formidle de gode fortællinger fra de enkelte byer. Ingen flytter til en bestemt kommune. De flytter til en bestemt by. Så hver by skal promoveres gennem spændende fortællinger, hvor hver enkelt by og dens indbyggere bliver promoveret.

Karsten Madsen

søndag 27 okt 2019 - Karsten Madsen
Vist: 950 gange