Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Jens Axel Sørensen og hans kone er bekymret for den øgede trussel for svinepest i Danmark Foto: Martin Johansen

Sponsor til grisebanko bekymret for svinepest

Lene og Jens Axel er en af 16 grisebønder rundt om Ølgod som sponserer kød til grisebanko. De benytter anledningen til at informere om truslen for sygdommen.

Grisebanko afholdes af håndboldklubben Team Nord den 17. november kl. 14.00 i Skovlund/Ansager hallen.

Svinepesten skal ikke til Danmark

Selvom svinepesten endnu ikke er set i Danmark, vil danske svinebønder ikke risikere et udbrud af sygdommen i den danske bestand af grise. Et udbrud af den afrikanske svinepest i Danmark vil have store konsekvenser både for den enkelte landmand, men også for hele Danmarks eksport af grisekød.

For Danmark vil et fund af svinepest i en dansk grisebestand resultere i, at eksporten af grise til lande udenfor EU vil lukke øjeblikkeligt. Et udbrud af svinepesten vil i de første måneder betyde et tab af flere milliarder kroner i tabt eksport. Derudover vil der også gå lang tid før, der igen kan blive åbnet op for eksporten, og dette kan resultere i, at flere grisebønder kan være nødsaget til at dreje nøglen om.

Vildsvin spreder sygdommen

Når den afrikanske svinepest spreder sig, er der tit mennesker involveret, men det er vildsvin, der samler smitten op. Dette skal forstås sådan, at smitten kan flytte sig for eksempel når et stykke inficeret kød bliver fragtet fra et land, som er ramt af svinepesten til et land, som ikke er ramt. Hvis dette stykke kød bliver smidt i naturen, kan det blive samlet op af vildsvin, som derefter kan sprede sygdommen til andre vildsvin eller grise.

En af svinebønderne i Danmark, der er bekymret for denne spredning af svinepesten, er Lene og Jens Axel Sørensen, som har en gård lidt udenfor Ølgod, hvor han har en produktion af smågrise. Han mener, at et vildsvinehegn kan være en god idé for at undgå en spredning til de danske grisebestande.

- Jeg tror, det er godt med et vildsvinehegn, og jeg tror, det vil hjælpe. Det giver et signal, til de lande vi handler med, om at vi gør noget for at undgå spredningen, siger Jens Axel.

Mere fokus på svinepest

Lene Axel Sørensen mener, at der bliver gjort gode ting for at undgå svinepesten, men hun savner, at informationen om truslen fra sygdommen også kommer ud til den almene dansker, som ikke er en del af griseproduktionen som dem selv.

- Der er meget fokus ud til os svinebønder, men der er for lidt information og fokus på svinepest til den øvrige befolkning, siger Jens Axel.

Jens Axel ønsker, at der bliver givet mere information, om hvor stor truslen er for den danske svineproduktion, hvis der kommer svinepest ind i landet. Han forklarer, at det er vigtigt, at folk ikke medbringer kød og andre fødevarer fra andre lande, og hvis man gør, så er det vigtigt, at madrester bliver kastet i affaldsspande, så de ikke havner i naturen, da det er sådan, smitten kan blive spredt.

- Vi synes, der skal sættes ind nu med information omkring smittefaren til den almindelige dansker, turister der kommer til landet, folk der kommer til Danmark for at arbejde og danskere der har været på ferie i andre lande – især i de lande hvor sygdommen er brudt ud. Så budskabet er; medbring aldrig fersk, frossen eller røget svinekød fra lande der har svinepest, siger Jens Axel.

Jens Axel håber at alvoren af svinepesten bliver bredt længere ud end grisebønderne selv, og han håber, at danskerne og turister i Danmark vil være med til at sørge for, at vi fortsat kan have en stor eksport af grisekød.

Af Martin Johansen

Læs mere her: Grisebanko

 

fredag 9 nov 2018 - Karsten Madsen
Vist: 1176 gange