Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Karin Nielsen, formand for Skovlund-Ansager Udviklingsråd overbringer her det glade budskab at Ansager er årets landsby i Varde Kommune til Magnus Dahlmann, formand for Ansager Byudvikling Foto: Karsten Madsen

Og Årets Landsby 2017 er ... Ansager

Ansager er blevet valgt som Årets Landsby i Varde Kommune 2017 og går videre i den landsdækkende konkurrence

Argumenterne for valget af Ansager til Årets Landsby i Varde Kommune:

  • Ansager lagde sig straks i favoritrollen, da byen har været en frontløber for den digitale infrastruktur i byerne og for Ruban, som er den cms-platform, der arbejdes med som fælles platform for mange af byerne i Varde Kommune.
  • Ansager.info er drevet af frivillige ildsjæle og har rigtig mange besøgende på sitet.
  • Ansager er langt fremme rent skolemæssigt – set i forhold til IT. IPads og digitalt undervisning/internationalt læringsrum.
  • Ansager har formået at lave noget, som rækker ud over byens egne grænser og Varde Kommunes grænser (her tænkes især på Ruban). Karsten Madsen (idemanden bag ansager.info) er en rigtig ildsjæl og digital frivillig.
  • Byen har også været med til at sætte nye standarder for udviklingsplaner, hvor byen gik forrest og viste vejen i hele kommunen.
  • Nyt er også en app, som kan bruges til den årlige Mariefestival. Det er nytænkende og kendetegnende for byen.

Vinderen får 10.000 kr i præmie fra Fælles Udviklingsrådet og Varde Kommune fejrer byen med en indgraveret messingplade, med musik fra Varde Garden og med en flagallé. Datoen for festligholdelsen aftales nærmere med vinderen.

Sådan lyder det i dag i en pressemeddelelse fra Varde Kommune

*) Ruban er en kommunikationsplatform til formidling af informationer og nyheder mellem kommuner og borgere i Varde Kommune.

Se ansøgningen her: Ansager årets landsby 2017

onsdag 12 apr 2017 - Karsten Madsen
Vist: 1112 gange