Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Foto:

Landdistrikter: »Hvis du handler lokalt i dag, overlever butikken i morgen«

Antallet af købmænd på landet er faldet kraftigt. Men lokale dagligvarebutikker kan godt overleve, hvis borgerne husker at handle i dem, siger næstformand for Landdistrikternes Fællesråd Karsten Gram.

I landsbyer med under 2000 indbyggere hærger butiksdøden. I de seneste ti år er antallet af butikker reduceret med hele 37 procentpoint, mens antallet af butikker i byer med mere end 2000 indbyggere enten er stagneret eller gået frem. I byer med over 100.000 indbyggere har fremgangen været på hele 21 procentpoint. Det viser tal fra Retail Institute Scandinavia.

Hos Landdistrikternes Fællesråd opfordrer næstformand Karsten Gram borgerne til at bakke op om de lokale butikker.

- Jeg er helt sikker på, at den lokale købmand kan overleve, hvis befolkningen vil det. Det er dem, der skal være med til at få butikken til at overleve. Det er dem, der skal være med til at drive forretningen omsætningsmæssigt. Det er ikke kun startkapitalen, de har brug for, siger han i et interview på TV SYD.

Karsten Gram mener, at de lokale butikker sammen med børnehaven, skolen, kirken og foreningslivet er med til at sikre sammenhængskraften i lokalsamfundet. Derfor håber han, at borgerne vi bakke op.

- Man må jo ikke tro, at fordi man starter en butik, hvor man skubber 500 kroner i kapital ind i, at så overlever butikken. Man skal huske, at hvis man handler lokalt i dag, så overlever butikken i morgen. Og det er ligesom ud fra den devise, at man skal arbejde. Ellers får butikken problemer, forudser Karsten Gram.

Både De Samvirkende Købmænd og Coop, som repræsenterer ca. 800 dagligvarebutikker i kæderne Dagli'Brugsen, Lokal Brugsen, Spar, Min Købmand og Letkøb, der alle er funderet i de mindre byer og i landdistrikterne, er medlemmer af Landdistrikternes Fællesråd.

Karsten Madsen

torsdag 29 dec 2016 - Karsten Madsen
Vist: 762 gange