Varde IF Kvinder vinder sikkert hjemme
Kvindeseniorholdet topper rækken efter stærk indsats og målscorer på 11-0
Varde IF - Hviding IF/Ribe BK 3-0
I dag i det fine vejr, var det tid til første hjemmekamp for det nye kvindesenior hold i Varde IF. sæsonen tyvstartede de i torsdags, hvor Varde i Sønder omme, mødte Team BOF og vandt 0-8. Så det var 2. Kamp indenfor kort tid, da de i dag spillede på stadion i varmen.
Varde startede bedst, og var bedst på bolden med gode kombinationer havde kontrol over kampen, de skabte få men gode chancer, men bolden ville ikke ind mod et stærkt defensivt Hviding/Ribe hold, men efter 36. Min, fik Varde spillet sig igennem defensiven, og Freja Stage (Varde IF) var lige ved at nå bolden foran feltet, men målmanden kom flot ud, desværre for hende, viste det sig at hun var udenfor feltet og tog bolden med hænderne, så gult kort til målmanden og frispark til Varde. Frisparket tog Sofie Kildegaard sig af, hvor hun sikkert sparkede bolden ind til 1-0, med lidt hjælp fra den nye målmand. Varde gik til pausen med en smal, men sikker føring på 1-0. 2. Halvleg var nærmest kun startet, da Frida Hedegaard lidt alene knokler sig igennem defensiven hos modstanderne og får scoret til 2-0 i 46. Min.
Hviding/Ribe har sporadisk bolden mere end i første halvleg, men de får ikke rigtig skabt det helt store, men Varde viser karakter, og begynder roligt at få styr på pasningerne og spillet på banen igen og det betyder derefter at de får scoret til 3-0 efter et hjørnespark, hvor Frida Hedegaard igen viser målnæse, og på en helflugter får sparket bolden i nettet.
Varde går lidt ned i gear dog uden rigtigt at sætte alt for meget på spil, men ud af det blå får Hviding/Ribe straffespark. Straffesparket skal sparkes mod Varde målmanden Emma, som ikke har haft så meget at lave, men hun læser sparket godt og får bolden reddet til stor jubel fra hele holdet. Der efter ender kampen 3-0.
En solid og god indsats af spillerne fra Varde IF, der gør at de nu efter 2. Spillerunder ligger nummer 1, med en samlet målscore på 11-0.
Jesper Callesen
























































