Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Foto: Sports.foto.Varde

Varde Kommune Hylder Årets Mestre

Ølgod Hallerne fyldt med feststemte mennesker for at fejre lokale sportspræstationer.

Ølgod Hallerne dannede rammen, da Varde Kommune traditionen tro fejrede årets mestre onsdag aften. Godt 250 personer var mødt op for at hylde de godt og vel 100 idrætsudøvere, der havde udmærket sig med bemærkelsesværdige idrætspræstationer. Efter spisningen bød borgmester Mads Sørensen og formanden for Kultur & Fritid, Sandie Eis Ravn, velkommen. Derefter ledte Ole Gudmundsen os som vanlig igennem aftenen med uddelingen af de mange priser. Det var en rigtig festlig og god aften, der lige som i efteråret med foreningsaftenen viste, at det frivillige foreningsliv i Varde Kommune lever i bedste velgående. En stor tak til alle de frivillige, der gør det muligt.

Foto: Sports.foto.Varde

Torsdag 10 Apr 2025 - Ole Frank Jessen
Vist: 780 gange