Floorball-spillere samles til stævne i Billum
Lokale floorball- spillere dystede i genåbnet hal med masser af energi og gejst.
Så har Vardes Floorball-aktørerne igen været i aktion. Spillere fra klubberne Billum, Janderup, Alslev, Outrup, Sig og Nordenskov var onsdag aften samlet til stævne i Billum Hallen. Hallen i Billum har været under ombygning den seneste tid, hvor der er blevet etableret to paddlebaner, en i hver ende, men heldigvis for floorball-spillerne er der stadig plads til to baner midt i hallen.
Floorball er en indendørs holdsport, der minder om ishockey, men spilles uden skøjter og på en hård overflade som en sportshal. Spillerne bruger lette plastikstave og en hul plastikbold med huller i. Hvert hold består typisk af fem markspillere og en målmand. I den lokale turnering i Varde Kommune spilles der på mindre baner med tre spillere på hvert hold. Målet er at score ved at få bolden i modstanderens mål.
Spillet er hurtigt og kræver god kondition, teknik og teamwork. Floorball vokser i popularitet verden over.
Sæsonen afsluttes den 29. marts, hvor hallen i Outrup lægger rammer til VM (Varde Mesterskaber).
```