Mathias Kristensen skifter til Aalesund
Næsbjerg-talent klar til nye udfordringer i norsk fodbold.
Næsbjerg-drengen Mathias Kristensen, der de sidste halvandet år har spillet hos Hobro IF i 1. Division, skifter ifølge Tipsbladet til norske Aalesund FK. Det bliver Kristensens første udenlandske klub, efter han tidligere har spillet for Esbjerg FB og Fredericia.
Mathias, der er noteret for flest assists i 1. Division, har tilsyneladende imponeret nordmændene så meget, at de har været villige til at købe ham fri af Hobro IF.
Den 27 årige spiller skal gennemføre et lægetjek, før skiftet bliver officielt
I Aalesund bliver han holdkammerat med flere danske spillere og skal hjælpe klubben med at kæmpe om oprykning til Eliteserien.