Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Kurserne giver dig praktisk erfaring med at bruge smartphones og tablets i hverdagen, uanset dit niveau Foto: PR

Gratis IT-kurser i Varde Kommune

FOF og Varde Kommune hjælper borgere med at blive bedre til IT

FOF har i samarbejde med Varde Kommune udarbejdet et koncept for, hvordan vi kan løfte IT-niveauet hos kommunens borgere. Tilbuddet er gratis og er blevet muligt, efter at Under­visnings­ministeriet har ændret deres vejledning, så også borgere uden for arbejds­markedet kan deltage i kurser inden for rammerne af Den Forberedende Voksenundervisning (FVU).

Kurset retter sig i første omgang mod kommunens ældre borgere, og derfor vil de fleste kurser blive afholdt i dagtimerne. Kurset udbydes på to niveauer - grundkursus og viderekommende, og man kan vælge mellem tre spor:

  • iPhone og iPad
  • Android (alle andre telefoner, dog ikke Doro og Nokia)
  • Computer (Windows og Office-pakken)

Vedhæftet er den annonce, der kommer i Varde Ugeavis i næste uge, men du/I kan allerede nu tilgå vores hjemmeside på adressen www.fof-it.dk. Det er her, du kan se, hvor og hvornår der er kurser i Varde Kommune. Vi starter med nogle testkurser i uge 44 i Varde by, Oksbøl og Ansager, men fra januar 2025 kommer der flere byer til, og begge niveauer udbydes. Der er desværre ikke mulighed for at lave hold i alle kommunens byer, men der burde ikke være langt til et kursus, uanset hvor du bor.

FOF

Læs mere her: Annonce i Ugeavisen

fredag 18 okt 2024 - Karsten Madsen
Vist: 63 gange