Varde taber hjemme til Østerbro
Varde kæmpede bravt men tabte på hjemmebane.
Det gik ikke helt Vardes vej, da Vardes Divisions Kvinder i dag mødte Østerbro IF på Vestjysk Bank Stadion. Kampen endte 1-2 til gæsterne efter 1-1 ved pausen. Seks advarsler til Varde vidnede om, at viljen og gejsten var til stede, men det lykkedes ikke at få det nødvendige overtag til at afgøre kampen til egen fordel. Skulle kampen have en vinder, var det fortjent, at det blev Østerbro, der bl.a. i første halvleg havde to langskud på træværket.
Foto:Sports.foto.Varde