Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Målscorer Ricko Hjort jubler over sin flotte scoring Foto: Sports.foto.Varde

Oksbøl redder point mod Ribe

Ricko Hjort sikrer uafgjort med fantastisk langskud i 83. minut

Boldklubben Vestkystens hold i Serie 1 har ikke fået den bedste start på sæsonen med nederlag i de to første kampe. Det skulle der så rettes op på i dagens kamp på hjemmebane mod Ribe BK. Efter en jævnbyrdig start på kampen kom gæsterne fra Ribe foran efter 22 minutter. Herefter overtog hjemmeholdet initiativet og havde overvægt i spil og chancer, men det lykkedes ikke at få bolden over stregen i første halvleg for drengene fra Oksbøl. Efter pausen havde hjemmeholdets målmand ikke meget at se til. Oksbøl pressede på for udligning, men vi skulle helt hen i det 83. minut, inden Ricko Hjort med et brag af et langskud bragte balance i regnskabet. Selv om hjemmeholdet pressede på de sidste minutter af kampen, forblev resultatet 1-1.

Næste gang holdet skal i aktion er på udebane den 25. august, hvor modstanderen er Haderslev FK.

Foto: Sports.foto.Varde

tirsdag 20 aug 2024 - Ole Frank Jessen
Vist: 485 gange