Varde IF vinder over Blåbjerg 3-1
Lokalopgør sparker efterårssæsonen i gang med kamp på Vestjysk Bank Stadion.
Så blev efterårssæsonen sparket i gang i herrernes Serie 2 pulje 17, hvor tre hold fra Varde kommune deltager, nemlig HTS, Blåbjerg BK og Varde IF. Der er derfor lagt op til flere spændende lokalopgør i rækken, og det første af dem løb af stablen i aftes på Vestjysk Bank Stadion, da Varde IF tog imod Blåbjerg.
Varde vandt fortjent kampen med 3-1 på mål af Emil Kehlet og Frederik Graversen efter henholdsvis 26 og 33 minutters spil. Blåbjerg reducerede efter 68 minutter ved Tobias Birkebæk Nielsen, men kort efter slog Simon Ravn sejren fast med sin scoring til en fortjent Varde-sejr.
Foto: Sports.foto.Varde