Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Foto:

Venstre Varde fejrer Folketingssæde

En lokal politiker indtager midlertidigt pladsen i landets lovgivende forsamling.

Venstres Varde Kreds er repræsenteret i Folketinget

 Varde, Danmark - torsdag den 4. april, 2024 markerer en historisk milepæl for Venstres Varde kreds, da Preben Friis-Hauge indtræder som midlertidigt medlem af Folketinget på Christiansborg.
Preben Friis-Hauge's første arbejdsdag i Folketinget blev fejret med underskrivelsen af Grundloven, deltagelse i sin første afstemning og godkendelse af hans indtræden i Folketinget.
I de kommende 3-4 uger vil hans fokus være rettet mod at påvirke vigtige dagsordener såsom landdistriktspolitik, forsvarsforliget, investeringer på kaserner og CO2-afgiften.
Udtalelse fra Preben Friis-Hauge: "Jeg er blevet endnu mere bekræftet i, hvor vigtigt det er, at alle egne af Danmark er repræsenteret i Folketinget. Alle gode kræfter burde sættes ind på, at dette mål bliver opnået."

 Venstre Varde kredses bagland udtrykker også deres glæde over denne betydningsfulde begivenhed.

Kredsformand Daniel Sørensen udtaler: "Selvom det kun er midlertidigt, så er jeg simpelthen pavestolt over, at Varde kredsen er borgerlig-liberalt repræsenteret i Folketinget. Det er jo det, vi som bagland ivrigt arbejder for hver eneste dag, og jeg er helt tryg ved, at Preben får det bedste ud af denne mulighed. Nu er vi inde og lugte til de bonede gulve, og det dufter bare godt - det er god motivation for næste folketingsvalgkamp!"

 Også Vardes borgmester, Mads Sørensen, ser positivt på Prebens midlertidige deltagelse i Folketinget: "Jeg er glad for, at Varde-kredsen igen er repræsenteret på Christiansborg. Det er vigtigt, og vi vil selvfølgelig benytte muligheden for at bringe aktuelle dagsordner direkte ind i regeringen sammen med Preben. Jeg ved, at Preben altid går ind til sine politiske opgaver med både engagement og arbejdsomhed, og Preben er en stærk repræsentant for os i Sydvestjylland."

 Preben forventes at have sin sidste arbejdsdag i Folketinget den 28. april, da Christoffer Melson vender tilbage fra sin barselsorlov.

 

fredag 5 apr 2024 - Ole Frank Jessen
Vist: 238 gange