Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Magnus i aktion for Varde IF Foto: Sports.foto.Varde

Magnus Sandfeld tilbage for Varde IF

Rev sin akillessene over for et år siden

For næsten et år siden, mere præcist d. 23. marts, rev Magnus sin akillessene over til en helt almindelig fodboldtræning og ugen efter blev han opereret. Det er en alvorlig skade som normalt tager 9-12 mdr. at kæmpe sig tilbage fra. Men i stedet for at lade sig slå ud af modgangen, besluttede han sig for at bruge det som en mulighed for at vokse og komme stærkere tilbage.

Det har været en lang og hård genoptræningsproces hvor Magnus har arbejdet utrætteligt for at blive fysisk og mentalt klar igen. Den første måned var hård mentalt, for tanker som, hvem er jeg og hvad laver jeg hvis ikke jeg spiller fodbold mere, poppede op. Men sammen med fysen blev der lagt en god plan for hans genoptræning hvor der blev sat små delmål som han hele tiden kunne arbejde hen imod hvilket gjorde processen nemmere at overskue. Han har selv overvundet smerter og frustrationer med stor viljestyrke men har været meget taknemmelig for den hjælp og støtte han har fået af familien, venner, holdkammerater og trænere det sidste års tid.

Nu, næsten et år senere, står Magnus til at få comeback på fodboldbanen mod AB Tårnby i holdets andensidste træningskamp inden forårssæsonen starter hjemme mod VRI. Hans genoptræning har været en succes, og han er mere motiveret og opsat end nogensinde før. Hans historie er et smukt eksempel på, hvordan man kan overvinde selv de største udfordringer med hårdt arbejde, tro på sig selv og støtte fra ens omgivelser.

Vi alle glæder os til at se Magnus tilbage på banen, ikke kun som en fantastisk fodboldspiller, men også som en loyal og super kammerat både på og udenfor banen. Selv siger Magnus at han glæder sig til at komme tilbage på banen og nyde fodbolden igen samt at kunne betale den hjælp og støtte som han har fået, tilbage med gode præstationer og forhåbentlig mange point til holdet.

Velkommen tilbage Magnus.

søndag 10 mar 2024 - Ole Frank Jessen
Vist: 176 gange