Solsikke Dance: Dans for alle
Bevægelsesglæde i dans - inklusivt og tilpasset alle niveauer
Solsikke Dance
Multisalen, Sct. Jacobi Skole,
Onsdag kl. 17.00-17.45
Her er holdet for alle danseglade
Vi danser til glad musik og øver små serier/koreografier. Undervisningen tilpasses deltagernes individuelle niveau og særlige behov med det formål, at de kan opleve glæden ved musik, dans og bevægelse.
Struktur, genkendelighed og forudsigelighed er nøgleord for dette hold. Med holdet ønsker vi at imødekomme behovet hos de børn og unge mennesker, der gerne vil gå til dans, men kan have svært ved at passe ind på andre hold. Børnene deltager i det omfang de ønsker og kan, måske er man med til det hele, måske vil man gerne sidde ved væggen og kigge på noget af tiden – her er der plads til alle deltagelsesformer.
Holdet henvender sig primært til børn med fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, men alle er velkommen. Vi har et max på 12 deltagere på holdet. Vi anbefaler, at Mor, Far eller en anden voksen er med på sidelinjen til en start.
Holdet ledes af Alberte og Freja. De arbejder begge ved Samsamstyrken i Varde og så er de vilde med bevægelse og dans
Pris 400 kr. inklusiv t-shirt. Start 7. feb. sidste træning onsdag d. 19. juni. Har du spørgsmål til holdet uddyber vi gerne. Ring eller skriv til Jane på 61693704 eller gymnastikvarde@gmail.com
Baggrund for opstart af holdet:
Under titlen ”Mere Mangfoldig – også plads til dig”, ønsker Varde kommune, at brede foreningslivet ud til alle. De har i den forbindelse ansat Anne Thomsen som Fritidsvejlder. Anne kan kontaktes på mail: athh@varde.dk eller mobil 21 79 03 81 og hjælpe med at finde det helt rigtige fritidstilbud til dit barn.
Vi synes det er et fantastisk initiativ og er glade for at være inviteret med ind i samarbejdet, for selvfølgelig skal alle have mulighed for at deltage i foreningslivet og være aktive i deres fritid.