Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderKontaktOm RubanProdukter
Ruban
Udstilling på Nymindegab Museum Foto: PR

Nyt dansk museum åbnet i Vestjylland

Billeder fra formiddagens indvielse i Nymindegab af Danmarks første kulturhistoriske kunstmuseum.

Det nyrenoverede Nymindegab Museum slog i dag dørene op for første gang.

Museet fortæller den glemte historie om, hvordan et lille fiskerleje længst mod vest i slutningen af 1800-tallet blev til et paradis for store danske kunstmalere som den senere skagensmaler, Laurits Tuxen.

På museet træder gæsterne ind i forskellige scenografier med lydguider på oprindelig vestjysk dialekt i ørerne. I kunstnerens atelier bliver et af Laurits Tuxens værker genskabt for øjnene af gæsterne, og i esepigernes hus kan de modigste lugte til Nymindegab anno 1879: Kogt tran. 

Fokus i udstillingerne er den natur og det slidsomme liv ved havet, der fik Laurits Tuxen til at rejse på tværs af landet og følge et tilsandet hjulspor til Nymindegab.

Pressemeddelelse, Varde Kommune

 

FAKTA
  • Nymindegab Museum har to faste udstillinger: Kunstmalerens Nymindegab og Friland. Førstnævnte fortæller historien om Laurits Tuxen, mens Friland med udgangspunkt i blandt andre badegæster og den lokale tømrer fokuserer på hverdagslivet i området i 1800-tallet.
  • Museet åbner med særudstillingen ”Nymindegabmalerne”, der går i dybden med malere, som kom forbi egnen i slutningen af 1800-tallet. Der bliver udstillet værker af: Vilhelm Th. Fischer, Carl Trier Aagaard, Johannes Larsen, Oscar Matthiesen, Christen Lyngbo og Maria Thymann.
Nymindegab Museum har været lukket siden oktober 2019. Tiden frem til nyåbningen er blevet brugt til både at renovere bygningerne og genudvikle udstillingerne.

 

Galleri

Galleri

onsdag 24 jun 2020 - Karsten Madsen