Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Vores måder at bo på skal i stigende grad leve op til en dagligdag med mest mulig fleksibilitet og et øget behov for lokal identitet samt meningsfulde relationer i nærmiljøet. Heri ligger mange potentialer for fremtidens boligudvikling i landdistrikterne. Foto: PR

Tendens: Danmark flytter sammen

Utraditionelle boligformer kan være med til at skabe nyt liv på landet

Flere og flere vælger at eksperimentere med boligformer og fællesskaber, hvor man tager et kollektivt ansvar for det sted, man bor. Det er en tendens, som Landdistrikternes Fællesråd ønsker at sætte fokus på.

Danskere i både land og by vælger i stigende grad at tage et kollektivt ansvar for det sted, de lever - og drømmer om at leve. Landsbyer skaber kooperativer, som sætter byen i stand; bymennesker opkøber landbrug i fællesskab og omdanner til naturboliger. Og andre boligbevægelser arbejder for fleksible boligformer, hvor vi på skift kan bo i byen og på landet.

For at imødekomme tendenserne er Odsherred gået med i projekt ”Levedygtige Landsbyer - hele livet”, som byudvikler Marie Louise Hartvig Widding har taget initiativ til. En landsby i Odsherred vil få en halv million og mange timers eksperthjælp til at opstarte en kooperativ virksomhed, der skal opkøbe og istandsætte bygninger i byen, udleje boligerne og fremme iværksætterånden og bosætningslysten.

Bo på landet på nye måder

Det er en stor beslutning at flytte fra byen til landet, og mange vil gerne have begge dele. Derfor er der nu en tendens til, at nye boligformer dukker op:

  • Der er Andelsgårde, hvor man i store fællesskaber køber en gård, omlægger jorden til natur og bruger det som fritidsbolig.
  • ”Deleboliger på tværs af land og by”, hvor man både har en bolig i byen og på landet, ikke som lejlighed/sommerhus-konstellationen, som vi kender, men som fællesboliger, hvor man kan flexe ind og ud.

Karsten Madsen

lørdag 16 jun 2018 - Karsten Madsen
Vist: 1092 gange