Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderOm RubanBestyrelsenForeningenSupportKursus
Ruban
Fitness skal være for alle Foto: Kasper Rander, Egmont Højskolen

Fitness skal være for alle

Bevægelse gavner alle - også mennesker med bevægelseshandicap

Har man et bevægelseshandicap, kan det være en udfordring at være fysisk aktiv. Det vil kampagnen 'Fitness for alle' lave om på. Med tre forsøgsprojekter og ny forskning skal kampagnen vise, hvordan det traditionelle fitnesscenter kan nytænkes, så alle får mulighed for at sætte gang i kroppen. Der er afsat i alt 11,5 mio. kr. til kampagnen, og nu inviteres kommuner, foreningsbaserede fitnesscentre, handicapforeninger og handicapidrætsforeninger til at melde deres interesse for at være med.

Fysisk aktivitet skal være nemmere for alle

"De fysiske rammer er afgørende for, at mennesker med bevægelseshandicap kan få mulighed for at være fysisk aktive og dermed også få adgang til sociale fællesskaber og større livskvalitet. I Realdania glæder vi os til at se, hvordan vi sammen med foreninger og kommuner kan genopfinde det traditionelle fitnesscenter, så det bliver et rum for alle," mener Per Schulze, programchef, Realdania

Med de tre konkrete forsøgsprojekter samt en treårig forsknings- og formidlingsindsats skal kampagnen vise, hvordan foreningsbaserede fitnesscentre kan gentænkes, omdannes og indrettes på nye, innovative og inkluderende måder, der sikrer ligeværdig og fleksibel adgang til fitness for alle.

Nu kan interesserede kommuner, foreningsbaserede fitnesscentre og lokale handicapforeninger / handicapidrætsforeninger byde ind på at være med. Deadline for at melde sin interesse er fredag den 2. juni 2017.

"Der venter en spændende opgave med at motivere flere mennesker med bevægelseshandicap til at komme i gang med at træne. Fitness skal være en mulighed for alle, og med kampagnen hjælper vi de foreningsbaserede fitnesscentre med at inkludere og rumme flere målgrupper. Det er til gavn for både det enkelte menneske, for det foreningsbaserede fitnesscenter og for samfundet," udtaler Ruben Lundtoft, sektionsleder, Bevæg dig for livet - Fitness

Karsten Madsen

 

Et stærkt partnerskab bag kampagnen

Bag 'Fitness for alle' står et partnerskab bestående af Bevica Fonden, Realdania, Lokale og Anlægsfonden, Danske Handicaporganisationer, DIF, DGI, Parasport Danmark og Bevæg dig for livet - Fitness.

Parterne har samlet afsat i alt 9,4 mio. kr. til kampagnen, og TrygFonden støtter kampagnens forskning- og formidlingsindsats med 2,1 mio. kr. Partnerskabet vil i de kommende måneder gå i dialog med kommuner, foreningsbaserede fitnesscentre og lokale handicapforeninger / handicapidrætsforeninger for at identificere mulige forsøgsprojekter. Interesserede kommuner, foreningsbaserede fitnesscentre og lokale handicapforeninger / handicapidrætsforeninger kan byde ind ved at sende en interessetilkendegivelse senest fredag d. 2. juni kl. 12.00 til kampagnens sekretariat:

BARK Rådgivning
Louise Work Havelund
louise@b-a-r-k.dk
Tlf: 50 95 34 44

Invitation til at deltage og skabelon til udfyldelse af interessetilkendegivelse kan hentes på: www.realdania.dk/samlet-projektliste/FitnessForAlle

torsdag 27 apr 2017 - Karsten Madsen
Vist: 1015 gange